IWC: Det mest komplicerede ur

Eksteriøret tilbyder tilpasning; bortset fra det antirefleksbehandlede safirglas kan kunderne personligt vælgeIWC-uren række urkassens materialer og skive-design samt remmens farve og materiale på 46 mm.

Det nye ur kan vise både soltid og stjernetid. Underskiven på 24 timer ved klokken 12-positionen på skiven er til stjernetidsvisning, udstyret med time- og minutvisere; time- og minutviserne i midten af skiven er til soltidsvisning; den sfæriske tourbillon-sekundviser ved klokken 9-positionen er til soltidsekundvisning, og klokken 4- og klokken 5-positionerne viser gangreserve på 96 timer.

Den nyeUrUret har ikke blot en iøjnefaldende urskive, men bagkassen, der er indgraveret med nattehimlen og en evighedskalender, er lige så unik. Evighedskalenderen vises i et cirkulært mønster, der tæller kontinuerligt fra dag 1 (1 1) til dag 365 (12 31); i et skudår vises bogstaverne "LY". Evighedskalenderen forbinder sig også til kanten af bagkassen, herunder visninger for det aktuelle tidspunkt på dagen, stjernetid samt solopgangs- og solnedgangstider, ledsaget af en pilindikator, der kører i en 24-timers cyklus. Nattehimmeldesignet i midten har en gul indgraveret horisont, der viser nattehimmelens position valgt af bæreren. Samtidig kan bæreren også vælge stjernebillederne for at vise nattehimlen for et specifikt geografisk sted. Nattehimmelens baggrund er udstyret med et polariseringsfilter, hvor dag- og nattetider vises i henholdsvis grå og blå.

Dette ur er udstyret med et manuelt 94900-kaliberværk, der har en konstant-kraft-mekanisme, som modvirker strømforbruget fra drivfjederhuset og stabilt overfører kraft til balancehjulet. Samtidig er to drivfjederhuse placeret parallelt for at sikre, at den konstante kraft opretholdes i mindst to dage, mens sekundviseren, der er placeret på titanium-tourbillon-buret, rykker sig hvert sekund. Tourbillonen fortsætter med at fungere jævnt i takt med balancehjulets rytme med en svingningsfrekvens på 2.5 Hz, hvilket svarer til 18,000 svingninger i timen.

Jordens tid er baseret på længden af det gennemsnitlige sol-døgn, kendt som soltid. Målestokken for stjernetid er en uendeligt fjern stjerne, som er vinkelret på observationspunktet ved begyndelsen og slutningen af observationsperioden, hvilket måler den tid, det tager for Jorden at rotere om sin akse. De to typer døgn har forskellig længde; det gennemsnitlige sol-døgn er 24 timer, og stjernetiden er cirka 4 minutter kortere end den gennemsnitlige soltid.