Luminiscensprincipper og materialeklassifikationer i ure

Luminiscensfænomenet i stof opdeles generelt i to kategorier: den ene er, når et stof opvarmes, hvilket frembringer termisk stråling og udsender lys, og den anden er, når et stof exciteres til at optage energi, overgår til en exciteret tilstand (en ustabil tilstand) og derefter vender tilbage til grundtilstanden, mens det frigiver energi i form af lys. Den lysende belægning på ure anvender denne anden kategori af principper, som går ud på, at fluorescerende materialer udsender lys efter at være blevet exciteret.

Typer af lysende materialer

Traditionelle selvlysende belægningsmaterialer kan opdeles i selvlysende og lagringslysende typer. Selvlysende fosforstoffer er for det meste afhængige af spormængder af radioaktive stoffer, som de indeholder, til at udsende stråler, der exciterer fosforet til at lyse. Lagringslysende fosforstoffer indeholder derimod stort set ingen radioaktive stoffer, men de er nødt til at absorbere og lagre en tilstrækkelig intensitet af eksternt lys på forhånd, hvilket bringer deres egne elektroner fra et lavt energiniveau til et højt energiniveau for at lagre dem. Når det omgivende miljø bliver mørkt, frigiver de langsomt den absorberede energi trin for trin; på dette tidspunkt bevæger elektronerne sig fra høje til lave energiniveauer, og fosforet begynder at lyse. Da den lagringslysende type ikke selv indeholder stråle-exciterende materialer, er dens efterglød midlertidigt ringere end den selvlysende types.